søndag den 9. maj 2010

JUHUUUUUUUUUU

ja - der har jo været stille her på bloggen i en rum tid. Faktisk i to måneder... Selvfølgelig har der været masser at skrive om i den sidste tid, men som dagene gik, har mængden af emner hobet sig op, og til sidst har jeg ikke rigtig vidst hvor jeg skulle begynde og slutte.
Efter at folk har rykket lidt i mig, må det være tid til, at jeg får skrevet lidt herinde igen, og jeg vil derfor starte, der hvor jeg slap:

Mit sidste indlæg havde den fantastiske titel "LORT" nu kommer jeg med titlen "JUHUUUUUU" - sikke en kontrast, men for mig er det også fantastisk, at jeg kan skrive denne titel... Sidste indlæg handlede om institutionspladser - det gør dette også...

..... efter at vi havde ærget os over, at vores ønsker omkring Frejs institutionsplads ikke gik i opfyldelse, begyndte vi at ænke over, hvad vi så kunne gøre. Vi snakkede om Idas kommentar til mit forrige indlæg, om hvordan man kan ringe op til pladsanvisningskontoret og snakke lidt med dem, og jeg vidste at en i min mødregruppe havde gjort same nummer, og fået en plads i den institution hun ville, på trods af, at barnet stod nr. fem på listen. Vi mente, at det var et forsøg værd at prøve, og om ikke andet kunne vi høre, om vi kunne undgå, at Frej kom i en af de institutioner, som vi ikke brød os om. Vi blev enige om, at Mark skulle ringe, da han nu engang er bedst til sådan noget...

Mark ringede så op på kontoret, og snakkede lidt med dem; helt stille og roligt. Han spurgte ind til, hvor vi så ville få plads, hvad nummer vi nu var på listen (vi lå nu nr. 25, hvor vi to uger forinden havde ligget nr. 32). Han spurgte hvor mange af dem på vores venteliste, der stod på venteliste til andre instituioner, argumenterede for hvorfor vi ikke ville have Frej i dagpleje, fortalte, at der var nogle institutioner vi ikke vill have, at Frej skulle gå i, hvornår vi ville få besked osv. Tilsidst forhørte han sig, om hvordan man kunne følge med i hvor langt man rykkede sig på ventelisterne. Det kunne man kun, ved at ringe op på pladsanvisingskontoret. Samtalen blev afsluttet med et pænt farvel, og et løfte fra Mark om, at de så nok kom til at snakke sammen nogle gange endnu, når han ringede op for at høre hvad nummer på ventelisten vi nu lå...

Dagen efter lå der et brev fra pladsanvisningen: Vi havde fået plads i den institution vi havde ønsket???!!!

Vi syntes jo at det var FANTAKSTISK, men hvordan det kunne lade sig gøre, at vi som nummer 25 kunne det, var os en gåde... Vores konklusion er, at der ikke er meget venteliste over de lister man står på, men at hele dette institutionsplads"helvede" snarere er en stor kabale der skal gå op, Mark må have ringede på det rigtige tidspunkt, for da han spurgte hvornår vi ville få besked om hvilken plads vi ville få, fortalte den rare dame, at hun sad med sagerne nu, for vi skulle have besked inden den 1. (maj), og vi måtte således været frisk i hendes hukommelse..
En ting er sikkert.. Vi er glade, og så er vi egentlig ret ligeglade med hvor mange vi er sprunget over i køen, for vi fik vores ønske opfyldt.

Frej starter d. 16. juni - det bliver spændende :D Vi glæder os til, at se hvordan han reagerer på alle de nye indtryk og mennesker...

-Line-

2 kommentarer:

  1. Sådan!! Det betaler sig at "vise ansigt" på pladsanvisningerne rundt i landet! Tillykke med det!
    (Og skal vi så ikke snart se nogle billeder af det kommende vuggestuebarn?! ;))

    SvarSlet