mandag den 25. januar 2010

Frejs første tand

Da vi i fredags tog Frej ind fra hans eftermiddagslur, var han meget varm... havde han feber? Det håbede vi ike, for vi stod og var på vej ud af døren, for at fejre min fars fødselsdag...
Inden vi tog afsted måtte vi dog lige tage Frejs temperatur, for han var virkelig varm!

termometeret sagde 39.4

Trods hans høje feber pludrede og grinede han, og virkede rigtig frisk. Det var mærkeligt syntes vi.
Så var det, at jeg huskede Idas om Linas 3. tand. Hun beskrev hvordan Lina havde haft feber, og at det højst sandsynlig hang sammen med, at hun havde fået en tand.
Jeg fortalte Mark om det, og vi mærkede efter - ganske rigtig - vi kunne mærke en tand... Den sidder i undermunden lige til højre (for Frej) for midten.

-Line-

ps. Vi tog til fødselsdag på trods af feber, og havde en hyggelig aften med familien, og vi fik fejret min far. :D

målet er nået...

De sidste 4 måneder har jeg fulgt iForms løbeprogram - kom i form til at kunne løbe 5 km. på 12 uger...
Hmmm... det tog så noget længere tid end 12 uger, for med titlen som mor, er der nogle gange et par forhindringer for at komme ud af døren.

Men så igår skulle den store prøve stå. Det var sidste dag i programmet, og jeg skulle løbe 5 km. på 30 min...

33 min. senere havde jeg løbet 5 km. det er jeg PÆNT tilfreds med...
- jeg skal nok kunne løbe ruten på 30min meget snart :D

-Line-

torsdag den 21. januar 2010

Aida

I den sidste tid har jeg gået rundt og sunget rigtig meget herhjemme. Jeg har nemlig øvet mig til audition på Herlev revy og teaters opsætning af musicalen Aida, som er skrevet af Elton John og Tim Rice. Elton John kender folk vel, men indenfor musicalgenren, er Tim Rice en ret stor tekstforfatter. Han har bl.a. skrevet tekster til "Jesus Christ Superstar" "Chess", "Aladdin" og "Skønheden og udyret".



I lørdags var jeg så til audition. Jeg skulle synge "Hvis der er en hersker" fra musicalen "Atlantis". Jeg var meget nervøs, for selv om jeg kom med sidst, jeg gik til audition i teatergruppen, var jeg absolut ikke tilfreds med min præstation, da jeg sidst var til audition. Jeg ville derfor gerne vise, at jeg altså ER god til at synge (og jo - det må man godt sige!!!)


Så nu skulle der sparke røv til denne audition på Aida:
Da jeg var færdig med at synge, sagde de bare "tak - det lød jo fint", og så spurgte de, om jeg overhovedet ikke var nervøs. (?) ØØØH "jo" svarede jeg, "meget." "nå" svarede de "det kunne man ikke høre".
hmm... Det tog jeg som en ros!
Nå men efter sangaudition var der danseaudition. Og DET var svært. Koregrafen har åbenbart meget høje forventninger til sine dansere i år, for koregrafien, vi skulle lære, var fuld af piruetter... Jeg dansede forkert, hver gang han kiggede.. PIS ;)
Trods kiks i dansen, gik jeg derfra med en god fornemmelse i maven, og et håb om at komme med.

Igår fik jeg svar.. og jeg kom med :D
Så nu er det tid til, at jeg skal spille teater igen :D Og jeg glæder mig.


Vi skal spille i Herlev Bio i starten af Juni...

ååhja og så er der en bonus: min kusine Lotte er også med, så det er ren hygge...

-Line-

frisør... #4

Frej bliver godt nok dyr i frisørregninger... I tirsdags måtte vi have ham til frisør for anden gang... Det er jo helt vildt som hans hår vokser...

Denne gang huskede vi at få en tot hår med hjem til hans lille bog, hvor vi skriver om hans udvikling osv. Det er sjovt at have.

Line

torsdag den 14. januar 2010

rulle rundt og møffe baglæns

Igår skete der rigtig meget med Frej. Udover at han for første gang rulle fra ryg til mave helt selv, fik han også møffet sig "en længere tur" baglæns:

Både Mark og jeg var ude i køkkenet, og Frej lå på sit legetæppe. Jeg ville lige se ind til ham. (Når jeg står i køkkendøren, kan jeg se ham ligge på gulvet) Men Frej var VÆK!!! Hvor var han? Han lå såmen henne under vores lille "bord" under fjernsynet...


hmmm... det går bare hurtigt for tiden synes jeg nok...


Frej møffer baglæns - han startede med at ligge på tæppet:




Denne video taler vel for sig selv :D

fredag den 8. januar 2010

møffe møffe

Det er helt utroligt så meget der sker med Frej for tiden.
Han bliver mere og mere stabil, og det varer ikke længe før end han kan sidde i sin høje stol. Det bliver dejligt, for lige for tiden er det svært at give ham skemad syntes jeg. Når han sidder på skøddet er han for aktiv og ivrig, og derfor svær at holde, og når han sidder i sin skråstol, sidder han skørt i forhold til at spise, og han enten prøver at sætte sig op, eller han glider nedad, så han næsten ligger ned..
Frej bliver også mere og mere mobil, og vi skal MEGET snart arbejde på, at gøre lejligheden mere børnevenlig (eller børnesikret???). Det sker oftere og oftere nu, at han bevæger sig rundt på sit aktivitetstæppe - for et meste bevæger han sig rundt i en cirkel, men andre gange får han "møffet" sig baglæns - det må være ret frustrerende at i hvert forsøg for at nå sit legetøj bevæge sig længere og længere væk fra det.

Frej ligger og leger på sit aktivitetstæppe

5 min. senere
2 min. senere
nu er jeg altså TRÆT MOR!!! tag mig så op!
det varer ikke længe før han kan rulle om på maven...
-Line-

fredag den 1. januar 2010

Juleferie…

Ååh hvor jeg dog så frem til juleferien. Mark har haft en travl tid med arbejde, så jeg glædede mig sådan til, at vi kunne være rigtig meget sammen i dagene op til og efter jul.
Vi tog af sted til Gjerlev d. 19. December. I år skulle vi holde jul med Marks familie. Inge, Finn, Ralph, Lone, Lærke, Mie, Daniel og Edith.
Det er længe siden, at Mark og jeg havde glædet os så meget til jul, som vi gjorde i år. I år skulle blive noget helt specielt: Frejs første jul. Taskerne var fyldt med kamera, spejlrefleks, lille digital kamera og videokamera – denne jul skulle dokumenteres J
Dagene op til jul fløj af sted. Ferien lagde lige ud med, at Mark tabte sin vielsesring (jep – og vi har ikke fundet den endnu L). Herefter lagde han sig syg… lækker start ;) Heldigvis varede sygdommen ikke længe, og vi kunne endelig tage hul på nogle hyggelige dage.
Dagene gik med familiebesøg, gåture, biograftur og ikke mindst afslapning. Det var dejligt at kunne slappe af uden at have dårlig samvittighed over, at man egentlig burde lave noget andet, og det var dejligt, at vi alle tre havde tid til at være sammen.
1, 2, 3, 4 dage gik, og det blev juleaften. Ralph, Lone, Lærke, Mie og Daniel kom omkring middagstid, hvor vi spiste frokost og hyggede. Dagen gik ellers med at forberede aftenens middag, som stod på and lavet på Weber’en. Men inden vi skulle spise, skulle vi lige spille om pakker. I år høstede vi ret mange gode gaver i pakkelegen, og alle havde købt kreative, gode og brugbare gaver – jaaa… Frej ”satte” sig på en gave, som viste sig at være to kagedåser – de var rigtig gode at lege med, for de sagde gode lyde, når man raslede med gaven.
Efter middagen gik vi et par gange om juletræet, og åbnede nogle af Lærkes og Frejs gaver, så de kunne opleve det. Herefter blev begge babyer lagt i seng, og vi andre dansede mere om træet, åbnede pakker, og spiste ris à la mande. Mark fik mandlen J
1. Juledag tog vi med Ralph, Lone og Lærke hjem til Marks og Ralphs faster, og besøgte hende, hvorefter turen gik hjem.
Det var dejligt at komme hjem, men ræset var ikke forbi, for2. Juledag stod den på julefrokost hos min mormor. Her var hele min familie. Det var rigtig dejligt at få sagt god jul til dem også. ”. Juledag bød, traditionen tro, på min mormors store julefrokost med, laks, sild, ål, frikadeller, blodpølse (det spiser jeg altså ikke noget af) ost, frugtsalat og marcipanroulade.
Efter 2. Juledag var vi trætte. Det havde været en intens uge, og selvom det havde været hyggeligt alt sammen, trængte vi til at være os selv lidt.

GPS = Geocaching

Jeg var så heldig at få en GPS af Mark i julegave, og selvfølgelig skulle en afprøves i dagene mellem jul og nytår. Vi tog den derfor med ud til Mette, Anders og deres drenge, da vi havde en aftale med dem. Efter at have fodret dyr på Kildegården og lækker morgenmad, tog vi på skattejagt, og vi fandt tre skatte. Det er endnu sjovere at geocache nu, hvor jeg har en mere præcis GPS… jeg glæder mig til, at komme ud og finde de skatte der ligger her i området.

Godt nytår

Tænk at år 2009 er ovre nu… Mark og jeg vil altid huske tilbage på dette år med stor glæde… så meget godt der er sket; forlovelse, bryllup og Frejs fødsel. Det er helt fantastisk hvad der er sket.
Årets sidste dag blev fejret med Ebbe, Camilla, Arthur, Tanja, Morten og Agnete. Det var en noget anderledes nytårs aften end vi er vant til, men det gjorde den bestemt ikke dårlig. Selvfølgelig var aftenens forløb styret af børnenes humør. Vi var klar over, at vi nok ikke alle ville kunne sidde ved bordet på samme tid, så vi havde derfor aftalt at lave en masse små retter, så vi kunne gå til og fra som vi nu ville.
Vi havde aftalt at mødes kl. 14 for at få en dag sammen (vi regnede jo ikke med at holde hele natten). Vi skulle mødes for at lave mad sammen. Kl. 13.30 ringede Ebbe, og fortalte at de var lidt bagud, og at det derfor ville hjælpe dem meget, hvis vi først kom kl. 15.00. Dette passede os fint, for vi var også bagud, og kunne slet ikke nå det til klokken 14.00. Vi rente rundt og pakkede en masse habengut – vi skulle både have mad og sovegrej med, for vi skulle sove hos dem.
15.30 ankom vi hos Ebbe og Camilla… kun en halv time for sent… (eller halvanden??) Hvor var Morten og Tanja – de var ikke kommet endnu… HARHAR… vi er sørme gode til at overholde tiderne… :D
Vi gik straks i gang med at lave mad… og hvor var der meget af det – et rigtigt festmåltid. Da vi var kommet senere i gang, spiste vi også sent, til gengæld spiste vi hele aftenen. Undervejs blev Frej puttet – det var svært at få ham til ro, men langt om længe overgav han sig. Kl. 23.50 tog vi en lille pause, og så 90 års fødselsdag. Et stykke jeg aldrig helt har syntes var sjovt, men det var det i år… Morten havde aldrig set 90 års fødselsdag før, og var færdig af grin over den fulde James der rente rundt og teede sig. Mortens grin smittede, og for første gang grinte jeg af denne lille sketch, som jeg efterhånden har set mange gange. Efter 90 års fødselsdag så vi nedtælling til kl. 00.00. Men så 23.59.30 kom vi i tanker om: CHAMPAGNEN!!! Mark og Morten fløj ud på terrassen og åbnede to flasker. Heldigvis havde vi stillet glassene frem. Vi piger stod parate i sofaerne til at hoppe ind i det nye år. Ebbe var inde for at få Arthur til at falde til ro – han havde også svært ved at sove – altså Arthur ;) Mark og Morten nåede lige at få hældt op i glassene, spring op på en stol, og hoppe ned igen. Hihi… det var helt mærkeligt.. Så stod vi i hver sin ende af lokalet, uden champagneglas i hånden, og hoppede ind i det nye år. Camilla følte sig helt alene, for somsagt var Ebbe der ikke… Det var en spøjs måde at komme ind i det nye år, men også værd at huske.
Efter champagne og fyrværkeri-kiggeri, spiste vi lækker Cheasecake… mmm… den var god Camilla!!!
Kl. 2.30 gik jeg i seng. Vi skulle sove i stuen. Mark, Ebbe og Camilla sad stadig oppe, og jeg kan ikke huske, at de forlod stuen… men jeg var også MEGET træt.
Kl. 5.30 skulle Frej have en flaske, og kl. 8.45 var der liv i huset igen. – Heldigvis kunne vi begge tage en skraver senere i dag da vi kom hjem… den var tiltrængt.

RIGTIG GODT NYTÅR…

-Line-