Frejs udvikling

Ja.. meget er sket siden jeg lagde de små film ind af Frej, der ihærdigt møver sig en halv meter frem.

Siden da, er han blevet bedre og bedre til at komme frem, og det sidste lange stykke tid er han hver dag gået på opdagelse i lejligheden, åbnet skabe og skuffer, og vi har børnesikret de kritiske steder. Jeg havde egetlig troet, at han aldrig ville komme til at kravle, for han har jo klaret sig fint med at komme frem via military-stile. Men så torsdag morgen, kravlede han et lille stykke, og i Kristi Himmelfartsferien er han blevet bedre og bedre, og kravler mere og mere... Mor er STOLT... (igen) ;)

Det er tydelig, at Frej bliver mere og mere stærk i sine ben og sin ryk. Han kan nu også komme fra kravlende stilling til siddende, både på numse og knæ, han rejser sig op af borde, stole, mor og fars ben, reoler osv. ting bliver rykket længere ind på borde og hylder nu, og ordet NEJ bliver hyppigt brugt.
Vi har valgt at "vælge vores kampe", og siger derfor konsekvent nej, når han kommer i nærheden af ledninger, alt andet flytter vi, eller giver ham lov til at undersøge, eller giver ham alternativer. F.eks. har han sin egen fjernbetjening uden batterier, så når han viser interesse for vores fjernbetjening, får han sin egen - det synes at fungere :D

Frejs motoriske udvikling afspejles nu også i hans valg af legetøj. Efterhånden er ranglerne lagt på hylden, og i legetøjskassen ligger nu xylofon, tamburin, puttekasse, duploklodser osv. I hans xylofon sidder stavene man spille med fast under "keybordet". Længe har han selv kunne finde ud af at finde stavene frem, og spille. Det er tydeligt, at han er klar over, at stavens knold skal ramme xylofonens "keyboard", og ligegyldigt om han får fat om knolden, eller i den ende vi ville tage fat, rammer knolden konsekvent xylofonen (håber at det var til at forstå ;)
For tiden er det store hit blandt legetøj ting der kan puttes ned i hinanden, f.eks. at komme låg på hans legobeholder.

Ligesom Frejs motoriske udvikling har taget et spring, er hans sproglige også. Han sige endnu ikke ord, men hans pludren tager nu form af særninger. Han kan sidde og sige forskellige lyde i forskellige tonelejer, og man kan virkelig høre at den dreng har meget på hjerte. Jeg glæder mig til at jeg kan forstå ham.

-Line-