Ja... det er som bekendt noget man stifter fint bekendtskab med som mor, dels når det er i bleen, dels når det er alle andre steder end i bleen...
Dette indlæg handler ganske vist ikke om lort i sin bogstaveligeste forstand, skønt jeg fristes til at ønske, at det var tilfældet! Nej LORT er det ord jeg har lyst til at råbe lige nu, sammen med ordet PIS, F*** og FOR H***EDE, og hvad der ellers kan komme ud af beskidte ord af min mund...
Dette er et indlæg om, når det ikke går ,som man ønsker og den ærgelse der er i det øjeblik, man finder ud af, at det er sådan, det er... Når det så er sagt, så erfarer de fleste læsere måske, når de læser dette indlæg, at det hele nok skal ordne sig, og at det ikke er så stort et probem alligevel - Så hvorfor hidser du dig sådan op LINE? Hvorfor? Fordi jeg synes, det er ærgerligt, og jeg bliver NØDT til at fortælle om det, for ellers tænker jeg på det konstant og hele tiden...
Lad mig så komme igang:
Sagen drejer sig om institutionspladser... I dagene lige inden og efter Frejs fødsel, var Mark og jeg ude for at researche institutioner, som Frej muligvis kunne gå i. Vi oplevede både gode og dårlige. Det var vildt, at vi nærmest, så snart vi gik ind af døren, kunne mærke, hvorvidt vi syntes om stedet eller ej, og hvorvidt vi syntes, at Frej skulle gå her eller ej.
Vi forelskede os særligt i to institutioner, og skrev os selvfølgelig op til disse. Behovsdato 1. august. Med en ancinitetsdato der hed 16. juli, burde der være masser af tid til at kunne bevæge sig langt op ad ventelisten, så ingen bekymringer her, vi får plads - selvføgelig.
Nu er en del af tiden så gået, og de praktiske tanker er kommet op i os. Er det nu smart at søge behovsdato fra 1. aug, når jeg skal starte studie omkring d. 10.? Bare fordi behovsdato er d. 1., betyder det jo ikke, at vi præcis får en plads denne dato - vi kunne fint risikere, at få plads fra f.eks. d. 14., og så vil muligheden for, at vi selv kan køre Frej ind altså være meget mindre, OG JEG VIL GERNE SELV KØRE IND!!!
Ydermere kan vi se på Frej, at hans interesse for andre børn stiger. Senest oplevede vi det igår på færgen, da vi var på vej hjem fra Jylland. Her sad en lille pige på ca. 2 år ved bordet ved siden af os. Da Frej fik øje på hende, var det tydeligt, at han ville i kontakt med hende. Han kiggede hele tiden på hende, smilte, og hver gang hun kiggede på ham, sagde han "arh" og smilte... Det var tydeligt, at hvis han kunne, havde han snakket med hende.
Disse to faktorer har gjort, at vi et stykke tid nu har gået og overvejet, om vi skulle ændre behovsdato til institution fra 1. august til 1. juni. På denne måde ville Frej få ca. halvanden måned i institution inden vi skal på sommerferie, og herefter vil han have mulighed for at få en rolig opstart igen, inden jeg starter studie. Dette vil være praktisk bedst mener vi, og som vi går rundt og siger, så er Frej klar til institution - spørgsmålet er, om hans forældre er...?
I weekenden blev vi enige om at ændre planen, og idag ringede jeg så til pladsanvisningskontoret.
Efter at blive forsikret om, at ændring af behovsdato ikke ændrede kønummer, fortalte jeg damen, at vi så gerne ville ændre dato til 1. juni... Det blev gjort. Herefter spurgte jeg så, bare for interessens skyld, hvad nummer vi var i køen - og det er her LORTEN kommer: Damen sagde: "Mælkevejen: nr. 32, Stjernen: nr. 24" Hun fortsatte: "Og jeg kan så allerede nu oplyse om, at I ikke når at få plads fra 1. juni. Det betyder så, at jeg tildeler en plads hos en tilfældig institution i kommunen. Jeg skal selvfølgelig nok stræbe efter, at det bliver en i nærområdet."
NEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEJ... Der sank mit hjerte ned i halsen, som Amalie fra "Paradise Hotel" ville have sagt (ja, der fik jeg så afsløret, at jeg følger med i den slags programmer - også!!!).
Vi er jo SÅ forelskede i de to institutioner, og nu kan min lille guldklump ikke få det bedste... Samtidig ligger i mit baghoved, at der var to institutioner, som jeg følte mig ubehageligt til mode ved at være i... Tænk hvis han ender i en af dem??? De ligger jo i nærområdet, som hun vil stræbe efter at placere Frej i! Typisk,at de to institutioner vi blev så glade for, var de to alle andre også kunne lide!!
AAAAAAAAAAAAAAARGH, bare tanken gør mig SÅ ked... jeg spurgte med det samme, om hun mente om vi ville kunne få plads i en af de oprindelige institutioner, hvis vi beholdt behovsdatoen d. 1 aug. svaret var "nej". ØV!!!
Men her kommer lyset i alt dette så: Vi kan beholde vores plads i ventelisten, når vi får tildelt en institution, som vi ikke har ønsket. Så HVIS vi ikke bliver glade for det sted han ender, kan vi altid flytte ham, når vi får plads i en af de oprindelige institutioner alligevel - vi skal bare igennem hele indkøringsfasen to gange..
ÅÅH... hvor skal jeg lige vende mig til tanken. I otte måneder har jeg nu gået og tænkt, at Frej skal være i en af disse to institutioner fra 1. august, og nu skal jeg tænke helt anderledes: Frej skal gå i ???? fra 1. juni...
puha.. Det er ikke sjovt. nej.
Jeg må være positiv og tænke: Vi bliver sikkert glade for det sted han ender, og hvis ikke, kan vi altid flytte ham....
.... alligevel er det sq noget L O R T!!!
-Line-
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Åh pladsanvisninger er noget fanden har skabt - her i kommunen hjælper det at ringe at brokke sig tilstrækkelig mange gange - så opstår der pludselig pladser ud af det bare ingenting(??)...desuden har jeg hørt, at det kan betale sig at troppe op i den inst., man ønsker, snakke med lederen og høre, hvornår/om de får pladser fri omkring ens behovsdato, og gå tilbage til pladsanvisningen med den viden...men om det kun gælder får den skodkommune, vi bor i, det skal jeg ikke kunne sige!! Håber I får en plads, I bliver glade for...
SvarSletPuhaa de problemer, de problemer!
SvarSlet;)