sengetid... #1

Jeg er efterhånden klar til, at Frej lærer at falde i søvn selv om aftenen. Jeg synes, at vi bruger mere og mere tid om aftenen på at få ham til at sove, og oplever gang på gang, når vi sidder og vugger ham i søvn inde i stuen, at han forbliver frisk... eller det vil sige, at der sker for meget omkring ham, så han bliver mere og mere overtræt, og gider absolut ikke at sove.

I løbet af dagen går det fantastisk med at få ham lagt i barnevognen til en lur. Når han viser træthedstegn (gaber og gnider øjne) giver jeg ham tøj på, lægger ham ud, og går. Kort tid efter sover han.

Men så let er det bestemt ikke om aftenen, så nu er det blevet besluttet, at han skal falde i søvn i sin egen seng. Igår startede vi det der skal blive putteritualet: Frej fik nattøj på, og sad lidt inde i stuen. kl. ca. 21.45 begyndte han at gnide øjne og gabe, så blev der sagt godnat til far, der sad og arbejdede, og jeg gik ind med ham på værelset, rullede ned for gardinet, vuggede ham lidt på armen, imens jeg sang "Elefantens vuggevise", hvorpå jeg lagde ham. Herefter kyssede jeg ham på panden, og sagde godnat - og gik.

... Han lå og pludrede lidt... var stille i noget tid...det var for godt til at være sandt, for SÅ:

han begyndte at brokke sig lidt, og efter en fem minutters tid, gik jeg ind og så til ham. Jeg opdagede her, at han lå med sin stofble/sutteklud over hovedet, og det var den, der var årsag til hans brokkeri - fair nok. Jeg fjernede den, gav ham sutten, og gik igen...

... mere brokkeri... jeg gik ind til ham, puttede dynen omkring ham, og gik igen...

... endnu mere brokker.... og gråd...

jeg tjekkede til ham ca. hver femte minut, blot for at se om han var ok, og for at vise ham ,at jeg stadig var der.

mere gråd... han græd og græd.

Nu græd han så meget, at jeg besluttede mig for at sidde lidt ved ham. Jeg fik lullet ham lidt til ro, og aede ham herpå over næseryggen. Det hjalp...

....ikke!!! - For pludselig kom han i tanker om, at han jo var i færd med at græde, og så græd han igen, og det blev værre og værre... Jeg havde et par aftener i forvejen erfaret, at hvis jeg var i nærheden af ham imens han lå og skulle til at sove, blev hans gråd blot værre, Jeg besluttede mig for at afprøve, om det på nuværende tidpunkt ville hjælpe mere hvis jeg gik, så jeg tillod mig at ae ham på kinden, sige godnat (igen) og gå... Det skulle jeg aldrig have gjort... NEEEEEEJ... hvor han skreg.

Jeg kunne slet slet SLET ikke få ham til ro nu...
Nu kom Mark ind, og spurgte om han skulle tage over. Jeg fortalte ham, at jeg ikke syntes at Frej skulle tages op, for så kunne vi bare starte forfra igen næste aften...
- Det skal vist lige siges, at det ikke blev sagt særlig pænt, for jeg var godt nok stresset og frustreret på dette tidspunkt, og følte mig som en dårlig mor, der bare lod sit barn ligge og græde.

Mark gav Frej lidt vand, mens han stadig lå i sengen... Det hjalp heller ikke... Så tændte Mark for uroen over hans seng (den spiller "sov lille baby") det gav ro - (Øv tænkte jeg - hvorfor fik jeg ikke den ide ;) ) Men så snart den stoppede, var der ballade igen.

Til sidst insiterede Mark på, at tage Frej op, og få ham til ro. På dette tidspunkt var jeg så desperat, at jeg (nærmest råbende) sagde god for det, men KUN hvis Mark lovede, at Frej var vågen, når han blev lagt igen. Det lovede Mark.

Frej blev lullet til ro og lagt i liften. Herpå sang Mark "Den lille Ole med paraplyen" og strøj ham på næseryggen til han sov...

kl. 00.00 kunne vi slappe af...

puha... Det var en hård omgang... jeg glæder mig ikke til i aften...

-Line-