Igår var vi hos den børnelæge, der i sin tid kiggede på Frejs nakke/hoved. Vi skulle jo ligge Frej i en skinne/pude, der gjorde, at han blev fikseret til at ligge på højre side. På den måde ville hans hoved kunne blive rettet ud.
Når jeg har kigget på Frejs hoved, synes jeg ikke, at den har hjulpet særlig godt, og jeg var derfor meget nervøs for hvad lægen ville sige.
Dog har der været effekt ved at ligge ham i puden. Kort tid efter vi var begyndt at lægge ham der, begyndte han at kigge til højre. Både når han lå på ryggen, og når han sad hos en.
Besøget ved lægen gik hurtigt. - Hvad der tog længst tid, var for os at tage Frejs overtøj af og på. :)
Lægen kiggede på Frejs hoved, og sammenlignede hans ørers placering. Der var nu kun en halv cencimeters skævhed. Så det havde hjulpet - det var dejligt :D Lægen fortalte os, at det var over alt forventning, så vi var jo bare glade. Han sagde, at han syntes, vi skulle ligge Frej i skinnen i en måneds tid endnu. Om ca. en måned vil han blive så stærk, at han begynder at bevæge sig mere, når han sover. Det vil derfor blive svært at fiksere ham på samme måde.
-Line-
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar