dåb

Jep... dåben er på søndag. Det går også mere og mere op for mig. Kommer netop i tanker om, at jeg helt ar glemt at ringe til kirken i dag - flot Helle!

Mie (Marks søster) skal bære ham, og Mette og Anders (min kusine og hendes mand) er faddere.
Festen skal holdes i kirken, og det bliver i samme lokale, som vi holdt reception til vores bryllup. Der kommer flere og flere dejlige minder omkring Stengaard kirke, hvor er det bare dejligt :D
Vi har valgt ikke at gøre det helt store ud af festen, så vi har "kun" inviteret den nærmeste familie (da vi talte sammen, blev det dog til en 35 stykker... skønt med store familier :) ) Dem har vi inviteret til efterfølgende frokost.


Jeg kan mærke, at det bliver en stor dag på søndag, og jeg glæder mig. Nu kommer Frej til at hedde Frej officielt.

I torsdags var vi og snakke med Linda - præsten, som skal døbe Frej, og den samme præst som viede os. Frej skal døbes i forbindelse med en højmesse, og er en ud af fire dåbsbørn, så det bliver en fuld kirke - det skal vi da også lige have sagt til familien.
Nå men her gennemgik vi dåbshandlingen, og snakkede om hvilke tanker der ligger bag den både hvorfor man døber børn, men også om hvad dåben betyder for Mark og mig. De seneste dage har jeg tænkt meget over præstens ord, samtidig med, at vi på det seneste har fået spørgsmålet om hvorvidt vi var troende, i forbindelse med Frejs dåb.
Derfor vil jeg gerne skrive lidt om, hvorfor jeg gerne vil have at Frej skulle døbes, og hvorfor vi sammen har valgt, at han skulle døbes (så håber jeg, at jeg gengiver Marks ord og tanker ok ;) )
Det er ingen hemmelighed, at det er mig der har fastslået, at selvfølgelig skulle Frej døbes. Jeg er ikke 100% troende. Jeg tror på de kristne værdier, og mener, at biblen har nogle gode pointer, men om Jesus har levet, og om der findes en Gud, som den er gengivet i biblen, det ved jeg ikke helt, om jeg er enig i.
Mark spurgte mig på et tidspunkt, om hvis vi en dag fik børn, om de så skulle døbes. Jeg svarede prompte: ”JA”. Mark spurgte mig herefter, hvorfor jeg var så sikker i min sag omkring dette. Jeg svarede ham derpå, at jeg siden jeg var 10 år har stået og sunget næsten hver søndag morgen i Stengaard kirke. Hver gang der har været dåb i kirken, har jeg tænkt, at når jeg engang får børn, så skal de også døbes i Stengaard kirke. Så er det mig, der skal stå nede ved siden af døbefonten. Det er dermed en lille drøm, der går i opfyldelse på søndag, når Mie svarer ”ja” til trosbekendelsen, og Frej får vand i håret.
Herudover har det også været vigtigt for mig, at ceremonien skulle finde sted i Stengaard kirke. Jeg har i årenes løb fået en form for et tilhørsforhold til dette sted. Jeg kender alle som arbejder der; jeg vil våge at påstå, at jeg kan finde rundt i mørke der. Jeg er blevet konfirmeret og gift der – begge gange har Linda været præst – jeg har gået til kor der, fået veninder der, sunget koncert, både selv skældt ud og blevet skældt ud der, grædt, grinet, hoppet, danset... Det er i den kirke, jeg har haft nogle af mit livs bedste oplevelser, så selvfølgelig skulle Frej døbes der.
Så langt så godt… men bare fordi Frejs mor har et tilhørsforhold til en kirke, hvorfor SKAL han så døbes? Her er svaret blot: både Mark og jeg er døbt og konfirmeret. Og desuden er vi kirkelig viet. På de præmisser vi sætter, kan vi altså ikke komme uden om, at vi er en del af folkekirken – hvorfor skulle vi så vælge, at vores barn ikke også skal være en del af det fællesskab, vi selv er en del af?
Senere kan han selv vælge hvorvidt han vil konfirmere sin dåb, og det skal være hans beslutning 100%... han skal gøre det, han føler er rigtigt for ham.


-Line-