torsdag den 21. oktober 2010

Krampe i venstre hånd

Det er hvad jeg ofte har for tiden.

Hvorfor? - jo... jeg er begyndt at spille guitar.

Som musiklærerstuderende har man udover holdundervisning også individuel undervisning i henholdsvis sang, brugsklaver og hovedinstrument (som i mit tilfælde er guitar).
Jeg har aldrig spillet guitar før, men har altid godt kunne tænke mig at lære det. Og når seminariet ligefrem giver 14*30 min. undervisning på et år ganske gratis i det, så tænkte jeg, at det måtte være nu at jeg skulle lære det.

I stedet for at tænke på at gøre året mest simpelt for mig selv, og vælge klaver, som jeg har spillet i mange år, har jeg simpelthen tænkt på at udvide min musiklærerprofil i stedet. Og det er jeg rigtig rigtig RIGTIG glad for.

Guitarspillet kræver disciplin. Jeg har et år til at lære instrumentet nok til, at jeg selv kan bygge videre på spillet efterfølgende (ligesom jeg trods alt skal kunne noget til eksamen).
Men jeg synes det er sjovt og udfordrende at spille på guitaren, og er allerede kommet et godt stykke af vejen. Min lærer er god til at motivere mig, og er selv dygtig. Det er dejligt. MEN hold da k*** hvor får jeg mange kriser - og kramper i min venstre hånd. Måske er jeg for ivrig? For der skal snart ingenting til, før min "grebshånd" (den venstre) kramper.... grrr... det er bare ikke godt.

Men jeg kæmper videre, og gør mit bedste...

-Line-

Ingen kommentarer:

Send en kommentar