tirsdag den 8. september 2009

Landet i Skagen

Man slapper bare af her i Skagen. Kort tid efter at vi ankom i går aftes, fik jeg allerede den kendte følelse af rastløshed, som altid dukker op heroppe. Det er tegn på, at jeg slapper af. Jeg kommer i tanker om alle mulige ting, som vil være rigtig godt at få gjort, og dette vidner om den mængde af tid og overskud man har her.
I dag var vi inde i Skagen og handle og kigge på butikker. Det er tydeligt, at vi er her uden for sæson, for mange af butikkerne var lukket. Det samme kunne man se i Gammel Skagen. Vi morede os ret meget over, at det er Porcher, Merc'er, Ferrari'er, der pryder gadebilledet, når man går tur i Gammel Skagen i sommerperioden. Men denne gang var det gennemgående tema Mazda, Ford og Nissan - det fineste vi kunne få øje på var en Volvo...?
Senere på dagen gik vi en lille tur for at plukke kantareller, og der var mange. Vi placerede Frej i den slynge, som Mark købte inden vi tog til Jylland. Den skal vi nok få rigtig meget glæde af. Det var nemt at gå i det bakkede og sandet terrain med Frej på maven, frem for at skulle kæmpe sig frem med barnevognen.

På vejen herop gjorde vi holdt i Gjerlev et par dage. Finn tog afsted til Grønland, hvor han skal være i fem uger, igår, så det var perfekt, at vi lige kune bruge lidt tid sammen med ham og den øvrige familie et par dage. Det var tydeligt, at Finn og Inge nød at være sammen med Frej i nogle dage, ligesom det var dejligt, at Frej kunne være koncentreret sammen med sin farmor og farfar, nu hvor de bor så langt væk fra ham.
Vi ankom til Gjerlev fredag, og tog afsted igår, mandag. Og der har været gang i den alle dagene. Hele tiden har vi været omgivet af mange mennesker. Dette kunne mærkes på Frej, der havde svært ved at falde til ro om aftenen. De sidste dage har han, især om aftenen, været meget mor- og farsyg. Det bliver rart for os alle at skulle have en stille og rolig tid her i Skagen - bare os tre.

-Line-

1 kommentar:

  1. Årh - MISUNDELIG!! Hvem der bare havde mulighed for at have en stille og rolig tid som familie! Hvis I har tid på vej hjem, så er I naturligvis meget velkomne til at holde pitstop i Løgten :)

    SvarSlet